Los Bando

Censur: 7 år — Spilletid: 1 time og 31 min

Grim og Alex har siden de var 8 år drømt om at spille til Norges årlige mesterskab i rock, og nu byder muligheden sig endelig. Problemet er bare, at Alex faktisk synger forfærdeligt, og så har de heller ikke nogen bassist eller chauffør. Grim må derfor handle hurtigt. Efter en mislykket audition hyrer de 9-årige Thilda til at være deres bassist – på cello. Og heldigvis er det lokale rally-talent Martin klar til at køre bandet afsted mod sejr, selvom han godt nok ikke har noget kørekort. Sammen krydser de landet i et kapløb med tiden, for alt fra karaoke-konkurrencer til bryllupper forsinker dem konstant. Og familie og politi er lige i hælene på dem!

Read More

Jurassic World – Fallen Kingdom

Censur: 11 år — Spilletid: 2 timer og 6 min

Efter dinosaurparken Jurassic World måtte lukke dørene 3 år forinden, har dinosaurerne endegyldigt overtaget øen, men bliver nu truet af øens vulkan, hvis eventuelle udbrud vil udslette alt levende omkring sig. Derfor bliver Owen og Claire sendt tilbage til øen for at redde dinosaurerne. Undervejs sætter Owen ud for at finde raptoren Blue, som han har opdrættet fra spæd. Men organisationen, der har sendt ham og Claire afsted, har nogle helt andre planer end først antaget. Og de er ikke gode. Nu står Owen og Claire igen fanget på øen midt i mellem godt og ondt, natur og civilisation.

Read More

Good Boys

Censur: 11 år — Spilletid: 1 time og 29 min

Komedien ‘Good Boys’ handler om tre drenge, der pjækker fra skole for at tage på episke strabadser. Trekløverets rejse byder således bl.a. på både stjålne stoffer og forfølgelse af en flok teenagepiger. Alt sammen mens de må forsøge at nå hjem inden en længe ventet fest. De tre drenge leverer på deres vilde tur både grovkornede vittigheder og vanvittige optrin.

Read More

Psychobitch

Censur: 12+ år — Spilletid: 1 time og 51 min

Frida er anderledes, og det er helt bevidst. De andre på skolen er ihvertfald enige i, at hun er noget for sig selv. Marius går i Fridas klasse, og gør – modsat Frida – alt for at fremstå perfekt. Da de to havner i samme studiegruppe, ser Marius det som endnu en mulighed for at vise sig frem overfor de andre.  Frida har dog ikke tænkt sig at lade sig tøjle af klassens perfekte fyr, og et turbulent forhold udvikler sig mellem dem.

Read More

Fast & furious: Hobbs & Shaw

Censur: 11 år — Spilletid: 2 timer og 14 min

De to hårdtslående mænd på hver sin side af loven, den tidligere FBI-agent Luke Hobbs og den kriminelle Deckard Shaw, bliver tvunget til at arbejde sammen, da en ny fjende truer verdensfladen. Navnet er Brixton, en cyber-genetisk forstærket anarkist, der har fået fingre i et dødbringende biologisk kampmiddel, som kan forandre menneskeheden for altid.

Read More